Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 
 
   
         
 

Sygedagpenge

Regler for at få sygedagpenge

For at få sygedagpenge skal du som hovedregel:
• bo i Danmark
• betale skat af din indtægt.
• opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse
• og være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst

Satser
Sygedagpengene udgør højest 3.415 kr. pr. uge (2007) og højest 92,30 kr. pr. time. For selvstændige udgør minimumsydelsen 2.277 kr. pr.uge (2007).


Ved længerevarende sygdom
Er du sygemeldt i mere end otte uger, indkalder kommunen dig til en samtale for at udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Ideen er, at arbejdet skal tilpasses dine ressourcer.


Delvis uarbejdsdygtighed
Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte dagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.

Endelig skal du være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen.


Udbetaling for ansatte
Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene. Det er en betingelse for at modtage dagpenge fra arbejdsgiveren, at du straks sygemelder dig til arbejdsgiveren.


Udbetaling for selvstændige
Som selvstændig erhvervsdrivende er det kommunen, der udbetaler sygedagpengene.


Syg inden ferien
Du kan udskyde ferien, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den 1. feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask.

Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindelig havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.

Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge, men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.


Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger i din kommune, din fagforening eller i Arbejdsdirektoratet. Du kan også læse Arbejdsdirektoratets pjece
'Hold da helt ferie'.



TLF.
70 300 806


Telefontider:

Mand., tirs., onsdag
8,30 -16,00

Torsdag
8,30 – 17,00

Fredag
8,30 – 12,00



HELSINGØR

Rønnebær Allé 106
Postboks 104
3000 Helsingør.

Nye åbningstider
Mandag 10,00 -16,00
Tirsdag lukket
Onsdag 10,00- 16,00
Torsdag 10,00 -17,00
Fredag 10,00 -12,00


GRÆSTED
Tjørnevej 2 A
Postboks 101
3230 Græsted.

Nye åbningstider
Mandag 10,00 -16,00
Tirsdag lukket
Onsdag lukket
Torsdag 10,00 -17,00
Fredag lukket


Al henvendelse må ske
mandag og torsdag.



MAIL:

nordoestsjaelland@3f.dk



Optagelse
og overflytning
i forbund og a-kasse

Klik her